CPHlunchbox er min drøm om at skabe et rum, hvor jeg kan dele min livslange kærlighed og erfaring med det Indiske og globale køkken.
Mad og madlavning har været en passion så længe jeg kan huske. Mine første og bedste minder kommer fra mit barndomskøkken i Syd-Indien, hvor mine søstre og jeg hjalp min mor med at lave mad.
Fordi vi boede i en lille by, havde vi den luksus at have et stort køkken, samt et udendørs køkken der husede store traditionelle stenkværne til madlavning. Der var ingen genveje og alt var forberedt fra bunden, så vi kværnede olie og mel fra en lokal mølle og brugte lokale grøntsager og mælk.
Det var tradition at dele opskrifter og retter mellem naboer, men der var ikke nogen mor eller lærer der kunne stå mål med landsbyens ældste. De samlede os omkring gryderne, og rørte krydderier og ingredienser sammen med store portioner nostalgi, minder og historier. De lærte os ligeså meget om livet som de gjorde om madlavning.
Efterhånden som livet og studierne bragte mig længere væk fra min hjemby, blev jeg introduceret for den skønne Indiske gademad, og mange andre facetter af det Indiske køkken, som øgede min voksende kærlighedsaffære med maden.
Gennem det sidste årti har jeg rejst og boet mange forskellige steder i verden, og har samlet mig en endnu bredere erfaring, og interesse for, det globale køkken.
Jeg føler mig utroligt heldig at have rejst (og spist) jorden rundt, og samtidig have min baggrund i et lille landsby køkken. Det har formet mig på en måde intet andet kunne, og som ville være umulig idag. Selv i min lille landsby har den hektiske moderne livsstil og forarbejdet mad, ændret på det unikke og nuancerede lokale køkken, og den lokale kultur.
CPHLunchbox er mit ønske om at tage dig med, så langt som muligt, ind i mit barndomskøkken, og med på min globale rejse med mad.

Mød Holdet:

At drømme om noget er nemt, men at skabe det er en helt anden ting. Jeg ville hverken have den viden eller ekspertise der skulle til, hvis ikke jeg havde fået hjælp af en gruppe fantastiske mennesker, som uden tanke for deres egen indsats, har hjulpet mig på vej. Derfor ser jeg CPHLunchbox som en fælles drøm, og ikke blot min drøm.

Vi tror på at

Top